Samarbejde mellem skole og hjem 
 

Forældrene er skolens vigtigste samarbejdspartnere i forholdet til børnene. En løbende, åben og direkte dialog er grundlaget. Hverken skole eller hjem kan gøre noget ved noget, de ikke ved.
 

Løbende dialog.
Det bedtyder også, at har man noget, man ønsker ændret, drøftet eller ligenende skal man henvende sig til personalet, der har ansvar for netop dette område.
Synes man ikke rigtig, man kan komme igennem der, er man så selvfølgelig velkommen til at tage kontakt til skoleleder. Endelig, hvis man er utilfreds med skolelederens afgørelse eller indsats, henvender man sig til bestyrelsen.

Forældremøder
De enkelte klasser eller team afholder forældremøder i årets løb, lige som der også afholdes børnegennemgang eller konsultationer, hvor det enkelte barn er i centrum. Antallet af møder og indhold i samarbejdet kan variere gennem skoleforløbet.

Børnegennemgangen
I indskolingen foregår på den måde, at alle forældre er tilstede, når det enkelte barn gennemgås. Gennemgangen sker på forældrenes præmisser, lige som skolen giver tilbagemelding til både den enkelte elev og hele klassen.

Konsultationer
I de større klasser foregår konsultationen ofte ved en samtale mellem barn, forælde og lærer. Skolen tager initiativ til mindst en årlig konsultation.
Men såvel forældre som skole kan tage initiativ til en samtale, hvis behovet er til stede.

Børnesamtaler
I alle klasser foregår der inden børnegennemgang eller konsultation en samtale mellem det enkelte barn og en lærer.

I slutningen af skoleåret eller i starten af det nye år drøftes med forældrene forventninger til årets samarbejde, og hvordan det rent praktisk skal udmøntes. Lærerne har i deres arbejdstid afsat timer til forældresamarbejde.

Forældre er selvfølgelig altid velkomne på skolen. Det er vigtigt at have et godt kendskab til, hvad der foregår, både når det gælder ens eget barn men også i klassen og på skolen som helhed